Nedtælling til D(M) - DAG(ENE)
50 dage til DM

14/5 - 2008
DM mødet denne gang foregik mest med at lave pointtavler. De skulle først klippes ud, så lamineres, klippes "rene" igen, og så limes på standerne - det var rent samlebåndsarbejde. Men nu er der så heldigvis en ting mindre vi skal have ordnet. DM - ugen nærmer sig med hastige skridt

The "Laminator" (Leif) havde rigeligt at se til mht. laminering af pointtavlerne. Tre laminerings maskiner skulle han "fodre".
65 dage til DM

D. 29/4 - 2008
Der var nok at snakke om. Vi brugte en del tid på at få lavet vores invitation til DM, som DPF sender med ud sammen med den officielle indbydelse til DM. Vi føler at vi stadigvæk er "med" sådan rent tidsmæssigt, men nu gælder det detaljer og ikke mindst - hjælpere !!!

Michael lagde hus til dette DM møde.
120 dage til DM

D. 4/3 - 2008

Så havde vi det første møde med vores hjælpere fra de andre Team Nørreå aktiviteter. Vi fik endnu flere detaljer på plads. Planlægningen er ved at være på plads, så vi vil snart til at gøre noget "aktivt", for så snart petanque sæsonen starter så vil vi jo også ud og kaste kugler. Så jo mere vi kan "få fra hånden" nu og her - jo bedre.

134 dage til DM

D. 19/2 - 2008

Tiden går. Nu er der "kun" 134 dage til DM. Vi er ved at have lagt hovedlinierne, nu kommer så alle detaljerne. F. eks. hvad skal menuen stå på, overnatnings muligheder, hvor mange pointtavler skal der mon fremstilles  osv. osv.

Så er vi endnu engang samlet til DM møde. Denne gang hos Lis og Arenth.
160 dage til DM

D. 22/1 - 2008

Så er nedtællingen til DM 2008 startet. Nøjagtig 160 dage før "startskuddet" til  årets DM lyder, holdt udvalget og "Hang arounds" stormøde. Vi fik uddelegeret de respektive opgaver, og sat ansvarlige på de fleste. Forude venter et hav af møder, når alt skal planlægges i detaljer - nu er vi igang.

Vores sekretær Betina, havde nok at se til, med at føre referat.